Snorrepriserne 2005

Marstal Andelsboligforening, Fiolstræde 14.

Bestyrelsen for bevaringsforeningen Snorren har i år besluttet, at Andelsboligforeningens ejendom, Fiolstræde 14, bør have en anerkendelse.Det er en fornøjelse af se, hvordan I har fået restaureret et ældre, bevaringsværdigt – men dårligt vedligeholdt – hus. Husets facade fremtræder nu som et godt eksempel for andre, som kunne tænke sig at restaurere et gammelt byhus, med de smalsprossede vinduer, tegltaget og indgangsdøren fra Fiolstræde.




Merethe Boas, Ny Møllergade 11.

Bestyrelsen for bevaringsforeningen Snorren har i år besluttet, at dit hus bør have en anerkendelse.
Facader og vinduer er bevarede - og ikke mindst velpassede, og huset fremtræder stadig som en fin repræsentant for den byggestil, som der var på opføringstidspunktet.




Grete Trolle Hansen, Strandvejen 17.

Bestyrelsen for bevaringsforeningen Snorren har i år besluttet, at dit hus bør have en anerkendelse.
Du har været tro mod huset oprindelige udseende, bevaret døre og vinduer, og den udførte aflukning af "sommerstuen" passer fint til de oprindelige to bygninger.